Jeg har, hele mit liv, arbejdet med mennesker. Jeg har dog aldrig været ret god til at arbejde med mig selv før jeg blev voksen. Jeg tror jeg gik under “pleaser” fænomenet…

Da jeg var 25 tog mit liv en drejning da jeg flyttede fra Sjælland til Jylland og skulle starte et “nyt liv”.

Udover at flytte til Jylland for at flytte sammen med Steffen, og for at blive mor til vores dejlige datter, så ramte en efterfødselsdepression, et lavt selvværd, 3 dødsfald i nærmeste familie, arvestrid, drænethed, usikkerhed, identitetsløshed og en god portion mindreværd mig også i årene efter jeg flyttede.

Jeg har igennem de sidste 10 år knoklet, for at finde indre ro. Ro så jeg kunne nyde mit skønne liv.

Jeg har ofte haft et stort behov for at tale med nogen om mine tanker og følelser og det har da også gjort en forskel… men ikke en langvarig følelse af forbedring.

Ikke før jeg fandt min egen coach og hun hjalp mig ind til MIN kerne.

Da vidste jeg, at det var det jeg skulle. Jeg skulle hjælpe andre med at finde frem til den samme forløsning i livets op og nedture.

Derfor ssagde jeg mit fuldtidsjob op ved Politiet og tog min coach og stresscoachuddannelse og aldrig før, har noget givet så god mening.

Kan jeg hjælpe andre, med at se sig selv, som det fuldstændig fantastiske menneske de er, så er jeg lykkelig.